Er du interesseret i et foredrag om humor, så er du meget velkommen til at kontakte mig.
Eksempler på foredrag og undervisning:
- “Hvad griner du af? Om humor og politik”. Foredrag til FOF Syd- og Vestsjælland.
- Om humor i dansk litteratur. Oplæg til Statens Kunstfond for oversættere af dansk litteratur.
- “Humor i taler – hvordan og hvorfor?” Oplæg på faget Ledelsesretorik på Masteruddannelse på Copenhagen Business School.
- “Når komik og politik smelter sammen”. Foredrag i forbindelse med Forskningens Døgn om mit ph.d.-projekt: I 1994 lovede den danske komiker Jacob Haugaard ”medvind på cykelstierne” og blev valgt ind i Folketinget. I 2010 lovede den islandske komiker Jón Gnarr ”alt muligt til de trængende” og blev valgt som borgmester i Reykjavík. Hvordan kunne det lade sig gøre? Hvilken rolle spillede humor i deres valgkampagne – og for deres sejr? Og i et bredere perspektiv: Hvad fortæller indtoget af komikere og kendte i politik mere generelt om folks opfattelse af politik og politikere?
